Petersværft
Stemning i og omkring Petersværft i billeder og video -I
I 1774 købte Peter Johansen Vordingborg Rytterdistrikt, som omfattede en stor del af Sydsjælland. Købmanden og grossereren Peter Johansen, der havde rødder i Sydsjælland, erhvervede samtidig hovedgården Kallehave, som han omdøbte til Petersgaard.
I 1777 ansøgte han om tilladelse til at anlægge et skibsværft. I 1781 blev der anlagt en skibsbro og en bedding samt opført beboelseshuse til 18-20 familier og de nødvendige materiale- og værkstedsbygninger.
De skibe, der blev bygget på værftet, var primært handelsskibe, men kunne også anvendes som krigsskibe og var derfor armeret med kanoner.
På værftet blev blandt andet bygget orlogsskibet Enigheden, som var 83 fod langt og 23 fod bredt. Skibet var beregnet til fragt, men var samtidig udstyret med 12 kanoner. I 1781 afgik det til Vestindien.
I årene 1782-1784 blev der bygget en ostindiefarer på 120 fods længde og 29 fods bredde. Også dette skib var beregnet til fragt og var armeret med 34 kanoner. Skroget blev sejlet til København, hvor skibet blev færdiggjort.
I alt nåede værftet at bygge mellem 5 og 10 skibe i forskellige størrelser, inden de gode tider for skibsfarten ebbede ud.
Fiskerlejet
I marts månede 1926 ( for 100 år siden) begyndte fiskeren Herman Nielsen sit virke ved det lille fiskerleje i skoven. Kort efter kom flere fiskere til, og gennem årene har de alle kunnet tjene til deres daglige brød ved fiskeriet fra det lille leje.
Den sidste erhvervsfisker på stedet var Herman Nielsens barnebarn, Flemming Nielsen. Han drev fiskeriet som erhverv gennem mange år, indtil han valgte at stoppe som erhvervsfisker og i stedet blev ansat som havemand på den lokale skole, hvor han arbejdede frem til sin pensionering.
Selvom han ikke længere levede af fiskeriet, bevarede Flemming sin store kærlighed til fiskerlejet. Han passede og plejede stedet med stor omhu og tilbragte mange timer der, hvor han nød sit otium og fortsatte fiskeriet på hobbyplan. Flemming satte stor pris på de gæster, der lagde vejen forbi, og han var altid klar med en god røverhistorie.
Flemming døde efter kort tids sygdom i december 2024.
I dag er det Herman Nielsens barnebarn Anders, som sammen med sine børn og børnebørn har overtaget ansvaret for fiskerlejet.
Familien har valgt at bevare og vedligeholde stedet som et levende minde om en svunden tid og den fiskerikultur, der gennem generationer har præget området.
(Idag fiskes der lidt på hobbyplan.)
Billeder
Grundlægger af det lille fiskerleje - Fisker Herman Nielsen - og efterfølgende fisker som har tjent til deres daglige brød ved det lille fiskerleje.
Sidste fisker der var tilbage er Herman Nielsen´s barnebarn - Flemming Nielsen der i en lang årrække drev fiskeriet som erhver - Flemmeng døde i december 2024 efter kort tids sygedom..
Idag er det Herman Nielsen´s barnebarn Anders der har overtaget.
